direkte flyvetur

3 fjerne destinationer du kan nå med en direkte flyvetur

De fleste mennesker kan blive enige om at mellemlandinger, når man rejser, kan være noget så frustrerende. Enten er de alt for korte og man må stresse sig vej igennem sikkerhedskontrollen og løbe fra den ene terminal til den anden. Eller også er det helt modsat og man skal i stedet vente en halv dag på, at man kan komme videre til sit endemål.

Mellemlandinger passer sjældent ordentligt sammen og her får du derfor tre mulige rejsedestinationer, hvor du kan flyve direkte til men stadigvæk kan komme langt væk hjemmefra.

New York City

 Der er utroligt mange gode forbindelser mellem København og USA og for eksempel kan man tage et direkte fly til New York. New York er en meget spændende by at tage til fordi den er så ikonisk. Langt de fleste af os er vokset op med film, som har vist denne sprudlende by og langt de fleste af os har også på et eller andet tidspunkt overvejet, hvordan det mon ville være at gå rundt i denne travle by og se udsigten fra Empire State Building.

Flybilletten er ikke den billigste i verdenen men dog overkommelig. Og du kan ofte finde den på tilbud. Så hold øjnene godt åbne hvis du gerne vil en tur til USA og se New York. Og forbered dig så ellers på at få dig en lille morfar i flyveren for turen tager ret så lang tid.

Los Angeles

Los Angeles ligger muligvis også i USA men byen er nu helt anderledes end New York. USA er et utroligt stort land og der er enorm forskel på, hvor henne i landet du. Klimaet er meget anderledes, kulturen, politikken og dets lige er meget forskellig fra stat til stat.

Los Angeles byder på den rette storbysfornemmelse men det helt perfekte varme klima. Vejret er som regel altid lunt og hvis du har lyst til at ligge og blive dvask nede ved i en lys strand, så er det det perfekte rejsemål.

I Amerika bliver det desuden beundret, hvis man kommer fra udlandet eller er en smule ’eksotisk’ på denne måde. Så hvis du gerne vil have en dejlig ferie et varmt sted i USA, hvor du rigtig kan føle dig velkommen, så er det bare med at hoppe på et direkte fly til Los Angeles – det sted hvor englene bor.

Tokyo

Det hele skal ikke bare handle om USA og i stedet for at tage længere vestpå, så kan du også vælge at tage den helt anden vej mod øst.

Asien er generelt et spændende sted at rejse rundt i med en masse diversitet. Og Tokyo er så absolut en by med en masse spændende oplevelser, der bare ligger og venter på dig.

Japan har set en del økonomisk fremgang i de senere par årtier, så Tokyo er ikke den billigste by at tage til og holde ferie. Det kan være meget dyrt at rende rundt her som turist, men hvis penge ikke er det store problem og du elsker nye oplevelser så er det hundrede procent det rette valg for dig.

Skriv et svar